Kære forening i Nivå Havn
Nu nærmer tiden sig, hvor bådene skal på land for vinteren. I den forbindelse vil vi løbende få behov for at inddrage de forskellige parkeringsarealer rundt om på havnen.
De første bådoptagninger finder sted mandag den 21. september, og derfor vil en stor del af den store parkeringsplads være/blive afspærret.
Frem til alle både er kommet sikkert på land, vil der på hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00 være stor aktivitet på havnen med kørsel af både og materiel.
Vi vil derfor bede jer om at respektere afspærringerne og vise ekstra opmærksomhed ved færdsel på havneområdet. Husk at holde tilbage for bådtransporter og arbejdskørsel, så arbejdet kan foregå sikkert for alle.
Vi sætter stor pris på jeres forståelse, tålmodighed og hjælp i denne travle periode.
På forhånd mange tak.
| Med venlig hilsen Christian Illum Gadegaard Leder & Havnefoged Nivå Havn og Strandpark |