Kære Pingviner Fra i morgen onsdag den 29. maj er det vigtigt, at du husker at medbringe dit blå chiparmbånd HVER gang du skal bruge klubbens faciliteter, da du ellers vil møde en låst dør. Sådan fungere det: Adgang til Saunahuset (døren mod nord)Ved ankomst til saunahuset holder du dit blå chiparmbånd op til toppen af taldisplayet, hvorefter der vil lyde et bip og døren vil låse op. Du har nu adgang til saunahuset (både omklædning og sauna) - og når døren lukker, låser den automatisk efter 3 sekunder. Når du skal ud og bade, er det VIGTIG at du husker dit armbånd, da du skal scanne det for at komme ind igen. Hvis du glemmer dit blå chiparmbånd, vil du møde en låst dør. Når du forlader klubben skal du ikke gøre noget, da døren låser automatisk efter 3 sekunder.Adgang til klubhusets fællesdel (døren mod syd): Scan dit armbånd på taldisplayet, ved at holde dit armbånd op foran tallene. Du har nu adgang til den del af klubhuset, vi deler med vandskiklubben. Bemærk at døren IKKE låser automatisk her. Når du forlader denne del af klubhuset, trykker du på fluebenet og scanner dit armbånd. Låsen på døren vil derefter blive slået til. Anden vigtig info: I saunaen skal armbåndet bæres, så alle kan se at du er medlem. Det skal du, da vi gerne vil undgå, at der sniger sig ikke medlemmer ind samt undgå, at du får låst dig selv ude iført meget lidt tøj.Hvis du mister dit blå armbånd eller det går i stykker, er det vigtigt at du kontakter os med det samme på: nivaapingvinerne@gmail.com så vi kan få spærret dit armbånd. Der er egenbetaling på et nyt armbånd, så pas derfor rigtig godt på det du har fået udleveret. Skulle du finde et efterladt armbånd i klubben bedes du kontakte os, så vi kan finde rette ejermand/dame og levere det tilbage. Vi håber på en glat overgang fra koder til armbånd og takker for jeres tålmodighed. Venlig hilsen Bestyrelsen |