Bestyrelsen har besluttet, her i forbindelse med sommerlukningen af saunaen, at tilpasse organiseringen omkring klubbens gusaktiviteter.
På baggrund af gusaktivitetens nuværende omfang har bestyrelsen vurderet, at den eksisterende struktur i gusudvalget med 6 gusmestre, 2 tilkalde gusmestre og en styregruppe på 3 gusmestre ikke er tilpasset til det aktuelle aktivitetsniveau med 2 gus arrangementer om ugen. Det er heller ikke ideelt for den enkelte gusmester, at der går så længe mellem den enkeltes gus arrangement.
Det nuværende Gusudvalg blev derfor opløst med virkning fra den 29. juni.
Denne beslutning er truffet som led i bestyrelsens løbende ansvar for at sikre en hensigtsmæssig organisering af foreningens aktiviteter.
Bestyrelsen vil i den kommende periode arbejde med at etablere en ny og enklere struktur for planlægning og afvikling af klubbens gusaktiviteter, så organiseringen bedre matcher klubbens aktuelle aktivitetsniveau.
Vi forventer at have den fremtidige organisering af gusaktiviteterne på plads senest den 1. august. Alle medlemmer inkl. de nuværende gusmestre, som ønsker at bidrage som gusmester fremadrettet, har mulighed for at tilbyde sig. Hvis du har lyst til at være med, kan du sende en mail til bestyrelsen på nivaapingvinerne@gmail.com med lidt info om dig selv. Det er ikke afgørende om du har gus erfaring eller ej, da alle gusmestre i det nye udvalg vil få et gusmester kursus.
På baggrund af alle henvendelser vil bestyrelsen invitere relevante personer til videre dialog og herefter sammensætte det fremtidige team.
Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke de nuværende gusmestre mange gange for deres indsats og engagement i forbindelse med gusaktiviteterne. Vi håber, at de vil have lyst til også at tilbyde sig i den kommende organisering
Med venlig hilsen
Bestyrelsen